Om Foreningen

Danske Ølsamlere blev stiftet i Århus i 1985, af en lille kreds af ølsamlere der gerne ville have byttemøder for ølsamlere over hele landet.

Vi holder ca 4 byttemøder årligt i Jylland og Fyn, der bliver afholdt på en lørdag forskellige steder.

Vores byttemøder er åbne, så alle der har lyst til at komme er velkomne.

I samarbejde med foreningerne Samlerringen Hvidovre og SBS afholder vi hvert år et samlerstævne ved Odense i den sidste weekend i april.

På byttemøderne og byttestævnet bliver der afholdt auktioner over øl foreningen ejer, det kan både være nyere og ældre øl.
Hvilke øl der er med på auktionen vil normalt kunne ses på foreningens hjemmeside kort før mødet.

På byttestævnet, der er årets “højdepunkt” med ca. 100 deltagere, kommer de mest sjældne af foreningens øl på auktion, ligesom der er en auktion over ældre etiketter.