Øl på Stævne i Odense 14. februar 2010 Kommentarer slået fra

Så er der kommet navne og billeder på de øl som Danske Ølsamlere har med på auktion til Byttestævnet i Odense.
Du kan se dem på siden om Byttestævne 2010.

Som noget nyt vil det være muligt at afgive forhåndsbud såfremt man ikke selv har mulighed for at møde op og byde på de øl man vil have.
Leif Sonne fra Ølsamlerne har taget opgaven med at holde styr på alle forhåndsbud. Så alle bud skal sendes direkte til ham pr mail på: “leif@beercollection.dk”

Vi håber selvfølgelig at så mange som muligt vil afsætte tiden til selv at være med til stævnet. Mød op og lad os få en hyggelig dag.

Deltagergebyr til byttestævnet Kommentarer slået fra

I bladet og på hjemmesiden har der frem til i dag stået at deltager gebyret til byttestævnet i Odense er 125 kr.

Dette er ikke det rigtige beløb. Prisen er kun 100 kr. De personer der allerede har betalt de 125 vil få 25 kroner tilbage ved indgangen på selve dagen.

Prisen på hjemmesiden er blevet rettet. Vi beklager tastefejlen.
Læs mere om Byttestævne 2010

PS. Prisen i bladet kan vi jo desværre ikke gøre så meget ved :-)

Årets etiket 2009 er kåret 6. februar 2010 Kommentarer slået fra

Stemmerne fra de fem samlerforeninger til afstemningen om årets etikette er blevet talt sammen, og der er nu fundet en vinder.

Der var nomineret 19 etiketter, og stemmerne var fordelt godt ud over alle etiketterne. Dog var stemmerne koncentreret om en håndfuld af etiketterne.

På 3. pladsen kom “You’ll never walk alone” med etikketen “Kolding Kvidrer”.
picture-1

På 2. pladsen finder vi Midtfyns Bryghus’ “En ægte mærkevare”, der udmærker sig ved at have blindskrift på etiketten.
picture-2

Og på 1. pladsen er: Bryggeriet Skovlyst med deres “Julebryg”
picture-3

Vi ønsker alle tre bryggerier tillykke.

Få din egen dkbeer-mail 5. november 2009 Kommentarer slået fra

I forbindelse med at vi har fået en ny hjemmeside har vi nu muligheden for at tilbyde alle medlemmer en dkbeer mail adresse. Så du altså kan få “dit-navn@dkbeer.dk”.

Hvis du er interesseret i sådan en mail adresse, så skriv til formanden, som så vil oprette en mail til dig.

Der vil være lidt mere info herom til julefrokosten.

Carlsbergs historie 3. november 2009 No Comments

Den 8. Marts 2009 sendte P1 en udsendelse om Carlsbergbryggeriet historie.

Det er jo ved at være længe siden, men i disse internet-tider er sådan noget jo altid tilgængeligt længe efter, så den ca 45 minutter lange udsendelse kan høres på “Alletiders histories hjemmeside”.
Alle Tiders historie på P1.

Ny hjemmeside 1. november 2009 No Comments

Foreningens hjemmeside er blevet opdateret.

Vi vil forsøge at bruge hjemmesiden noget mere til at nå ud til jer medlemmer.

Det der er lagt mest vægt på er bladauktionen. Det skulle nu være meget lettere at finde de øl man vil byde på. Blandt andet bliver ølnummeret vist sammen med navnet på den enkelte øl, plus øllene er fotograferet enkeltvis

Indlæg fra medlemsbladet vil også blive tilgængelig fra hjemmesiden, og med tiden har vi også en plan om at scanne alle de gamle medlemsblade ind,

Hvis du er i tvivl om hvordan hjemmesiden virker, eller har nogle forslag til at gøre siden endnu bedre, så send en mail til webmasteren.